Forskning i de kemiske komponenter i Ephedra sinica
Ephedra intermedia Schrenk et C.A. Mey. er en af de tre medicinske ephedraer, der er medtaget i 2020-udgaven af den kinesiske farmakopé. Den blev første gang opført i Shennong Bencao Jing og er klassificeret som en middelgod plante. Den har en skarp og let bitter smag og hører til lunge- og blæremeridianerne. Den virker svedtransporterende, fordriver kulde, fremmer lungecirkulationen, lindrer astma og fremmer diurese og reducerer hævelse. Ephedra sinica er hovedsageligt udbredt i Xinjiang, Indre Mongoliet, Xizang og andre provinser og regioner i Kina. Den er almindelig i det nordvestlige Kina. Den vokser i tørre ørkener, strandområder, tørre bjergskråninger eller græsarealer i hundredevis til mere end 2000 meter over havets overflade. Den spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af balancen i det økologiske miljø og er kendt som "ørkenens skat". I slutningen af det 20. århundrede var kinesisk ephedra for det meste i vild tilstand med få dyrkede produkter. Samtidig indførte landmænd og hyrder en høstmetode, hvor de "skar græs og fjernede rødder", og forskellige virksomheder konkurrerede om ephedra-ressourcerne, hvilket resulterede i stor skade på de vilde ressourcer af kinesisk ephedra. I øjeblikket er kinesisk ephedra medtaget i den anden gruppe af "National Key Protected Wild Medicinal Species List". Med den fortsatte udvikling af planteteknologi og beskyttelse af eksisterende naturressourcer har kinesisk ephedra gradvist dannet standardiseret plantning i Ningxia, Indre Mongoliet, Xinjiang og andre steder, og fænomenet ressourceknaphed er blevet forbedret.
Moderne forskning har vist, at de kemiske komponenter i ephedra hovedsageligt omfatter alkaloider, flavonoider, flygtige olier, lignaner og polysaccharider, som har farmakologiske virkninger såsom antiinflammatorisk, antiastma, immunosuppressiv og antitumor. På baggrund af vores tidligere forskning i den kemiske sammensætning af Ephedra sinica og Ephedra sinica og for yderligere at afklare og udforske det farmakologiske stofgrundlag for Ephedra sinica undersøger vi nu den kemiske sammensætning af 50% acetoneekstrakt af Ephedra sinica og evaluerer in vitro-antiastmaaktiviteten af de opnåede monomere forbindelser for yderligere at berige det farmakologiske stofgrundlag for Ephedra sinica.

Som en lægeplante med en lang historie i Kina er ephedra blevet foretrukket af mange eksperter og forskere, og dens sammensætning og farmakologiske virkninger er blevet systematisk undersøgt. Men efter at have konsulteret relevant litteratur fandt vi ud af, at forskningen for det meste har fokuseret på ephedra og ephedra, og at der er relativt mindre forskning i ephedra. Derfor blev der i denne undersøgelse anvendt flere kromatografiske metoder til at undersøge den kemiske sammensætning af 50%-acetoneekstraktet af Ephedra sinica, og 22 forbindelser blev isoleret fra det. Forbindelserne 1-11 var phenylpropanoide forbindelser, og forbindelserne 12-22 var terpenoider. Samtidig blev der udført in vitro-antiastmaaktivitetsscreening på de opnåede forbindelser, og resultaterne viste, at forbindelser 11 og 14 signifikant kunne hæmme frigivelsen af β-aminoglucosidase og forbedre degranulering af mastceller, hvilket indikerer, at forbindelser 11 og 14 har potentiel antiastmaaktivitet.
Ud fra resultaterne af in vitro-aktivitetstest kan det ses, at typerne af aktive forbindelser ikke er koncentrerede, og mængden er relativt lille, hvilket gør det vanskeligt at opsummere deres struktur-aktivitetsforhold. I fremtiden kan yderligere målrettet isolering af relaterede forbindelser og evaluering af deres aktiviteter overvejes for at opsummere deres struktur-aktivitetsforhold for yderligere at berige det farmakologiske stofgrundlag for Ephedra sinica og lægge et fundament for udnyttelsen og udviklingen af Ephedra sinica-ressourcer.