Kostfibre er en stor gruppe af sukkerarter, som ikke fordøjes af kroppen, og som har betydelige sundhedsmæssige fordele. FoodPartner.com ser nærmere på de kompatible anvendelser af kostfibre i fødevarer.

Definition af kostfibre

Udtrykket "kostfibre" blev først opfundet i 1953 af Hipsley i hans undersøgelse af graviditetstoksæmi, og den første metode til bestemmelse af de samlede kostfibre (enzymvægtmetoden - AOAC 985.29) blev offentliggjort i 1985 af American Institute of Chemists (AOAC). Den første metode til bestemmelse af den samlede mængde kostfibre (enzymvægtsmetoden - AOAC 985.29) blev offentliggjort af American Association of Chemists (AOAC) i 1985, og siden da er der nået en milepæl i forståelsen af udtrykket "råfibre" til "kostfibre".

I Basic Terminology of Nutritional Composition of Food (GB/Z 21922-2008) henviser kostfibre til naturligt forekommende, ekstraherede eller syntetiske kulhydratpolymerer i planter med en polymerisationsgrad på DP ≥ 3, som ikke kan fordøjes og absorberes af menneskekroppens tyndtarm, og som er af sundhedsmæssig betydning for menneskekroppen.

Den 6. september 2023 blev "National Standard for Food Safety Determination of Dietary Fiber in Food" (GB 5009.88-2023) frigivet, GB 5009.88-2023 i definitionen af kostfibre kan ikke fordøjes og absorberes af menneskekroppens tyndtarm, graden af polymerisation ≥ 3 kulhydratpolymerer. Det er opdelt i opløselige kostfibre og uopløselige kostfibre, og summen af de to er den samlede kostfiber.

Opløselige kostfibre er den del af kostfibrene, der kan opløses i vand, herunder ufordøjelige oligosakkarider og nogle polysakkarider. Uopløselige kostfibre er den del af kostfibrene, der ikke kan opløses i vand.

Forskellige typer af kostfibre

Sorter, der ofte anvendes i funktionelle fødevarer og helsekost, omfatter β-glucan, polydextrose, inulin, oligofructose, oligoisomaltose, oligofructose, oligogalactose, sojabønneoligosakkarider, oligo-xylose, fruktose, brystmælksoligosakkarider (herunder 2′-fucosyllaktose, 6′-sialsyrelaktosenatriumsalt, 3′-laktosenatriumsalt, laktosespyttsyre, laktose-N-neotetrasakkarid) osv., hvoraf 2′-fukosebaseret laktose og laktose-N-neotetrasaccharid netop er blevet godkendt som nye varianter af fødevaretilsætningsstoffer den 7. oktober, og implementeringsstandarderne for ovennævnte kostfibersorter er vist i tabel 2.1.

Tabel 2.1 Oversigt over udøvende standarder for almindeligt anvendte kostfibre

Navn på råmaterialer

Udøvende standard

Havre β-glukan

Nye fødevareråvarer, bekendtgørelse nr. 20 af 2014 fra sundheds- og familieplanlægningskommissionen, bekendtgørelse om kataloget over "tre nye fødevarer" og gældende standarder for fødevaresikkerhed.

Gær β-glucan

Nye fødevareingredienser, bekendtgørelse nr. 9 af 2010 fra sundhedsministeriet, bekendtgørelse om kataloget over "tre nye fødevarer" og gældende standarder for fødevaresikkerhed.

Polydextrose

GB 25541-2010 National standard for fødevaresikkerhed Fødevaretilsætningsstoffer Polydextrose

Resistent dextrin

Generelle fødevareråvarer, bekendtgørelse nr. 16 af 2012 fra Sundhedsministeriet.

Inulin

1、GB/T 41377-2022 Kvalitetskrav til inulin;

2, Nye fødevareråvarer, bekendtgørelse nr. 5 af 2009, Sundhedsministeriet;

3, Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 16 fra 2012, der tilføjer inulin som råmateriale til ny ressourcefødevare inulin;

4. Meddelelse om kataloget over "tre nye fødevarer" og gældende standarder for fødevaresikkerhed.

Oligofruktose

1、GB/T 23528.2-2021 Kvalitetskrav til oligosaccharider Del 2: Oligofruktose;

2 、 GB 1903.40-2022 National standard for fødevaresikkerhed Fødevareernæringsberigelse Oligofruktose.

Oligomerisk isomaltose

GB/T 20881-2017 Oligomerisk isomaltose.

Oligogalaktose

1 、 Nye fødevareråvarer, bekendtgørelse nr. 20 af 2008 fra Sundhedsministeriet;

2, GB 1903.27-2022 National standard for fødevaresikkerhed Fødevareernæringsberigelse Oligogalactan.

Oligosakkarid af sojabønner

Almindelige fødevareingredienser, National Health Commission of the termination of the review of new food ingredients of soybean oligosaccharides, the reason is that there is a national standard, as food raw materials used, should be in accordance with the soybean oligosaccharides standard (GB/T22491-2008) related to the implementation of the content. gb/T 22491-2008 Soybean Oligosaccharides.

Oligosakkarid

1, nye fødevareingredienser, sundheds- og familieplanlægningskommissionens meddelelse nr. 20 af 2014;

2, om kataloget "tre nye fødevarer" og meddelelse om gældende fødevaresikkerhedsstandarder;

3、GB/T 35545-2017 Oligosakkarider.

Sukrose

1, Ordinære fødevareråvarer, bekendtgørelse nr. 17 af 2010 fra Sundhedsministeriet;

2, QB/T 4260-2018 Hydrothiose.

2′-Fukosebaseret laktose

Nye arter af fødevaretilsætningsstoffer, Meddelelse nr. 8 af 2023 fra Sundhedsministeriet.

Laktose-N-neotetrasakkarid

Nye sorter af fødevaretilsætningsstoffer, CHP Announcement No. 8 of 2023.

Oplysninger om godkendelse af nye fødevareingredienser og nye varianter af fødevaretilsætningsstoffer

Tabel 3.1 Oversigt over oplysninger om accept af nye fødevareingredienser relateret til kostfibre

Dato for accept

Godkendelsesnummer

Produktets navn

2022/6/9

Wei Food New Shen Zi (2022) nr. 0007

Brunt sukker Oligofruktose

2019/10/10

Wei Food Xin Shen Zi (2019) Nr. 0001

Xylan

2016/12/8

Wei Food Xin Shen Zi (2016) nr. 0012

β-1,3-Glucan (Solanum)

Figur 3.1 Oversigt over oplysninger om accept af nye sorter af fødevaretilsætningsstoffer relateret til kostfibre

Anvendelse i helsekost

Ved at søge på den særlige fødevareinformationsplatform opsummeres brugsfrekvensen for helsekostingredienser, der involverer kostfibersorter, som vist i figur 4.1, og produkternes sundhedsfunktioner er hovedsageligt at forbedre immuniteten, afføringsmiddel og regulere tarmfloraen.
Figur 4.1 Almindelige varianter af kostfibre i helsekost og anvendelseshyppighed

Biologisk rolle

De fælles egenskaber ved kostfibre er, at de ikke kan nedbrydes og udnyttes af tyndtarmsenzymer, har en lav energiværdi og kan producere kortkædede fedtsyrer ved fermentering under påvirkning af tarmbakterier, hvilket fremmer en lang række sundhedseffekter som f.eks. probiotika. Der er udført omfattende forskning i kostfibrenes biologiske rolle, hvilket også giver teoretisk støtte til deres anvendelse i funktionelle fødevarer og helsekost.

5.1 Sundhedseffekter på tarmen
Lindre forstoppelse: Kostfibrenes gæringsdygtige natur fremmer fækal ekspansion og øger fækal vægt, mens de kortkædede fedtsyrer, der produceres ved fermentering, reducerer tarmens pH og yderligere fremmer fysiologisk peristaltik sammen med virkningen af gasser, der produceres ved fermentering.

Fremme væksten af probiotika: De fleste af de fermenterede stoffer i den menneskelige tyktarm, såsom resistente oligosakkarider, resistent stivelse, resistent dextrin osv., er substrater for tyktarmens mikroorganismer, hvilket viser deres "præbiotiske" egenskaber. Det vil sige, at de selektivt stimulerer væksten af den probiotiske flora og hæmmer aktiviteten eller væksten af den skadelige flora og dermed fremmer værtens sundhed.

Tarmens barrierefunktion og immunitet: Modermælk indeholder en række oligosakkarider, der anses for at være fremmere af probiotika i spædbarnets tarm og er afgørende for udviklingen og opretholdelsen af tarmens immunitet.

5.2 Rolle i blodsukkerregulering og forebyggelse af type 2-diabetes
De fleste typer kostfibre har et lavt glykæmisk indeks, og nogle kohortestudier har vist, at indtagelse af hele kostfibre er negativt forbundet med risikoen for type 2-diabetes.

5.3 Mæthedens rolle og vægtregulering
Kostfibre øger mætheden og har en gavnlig effekt på energibalancen og vægtkontrol, og indtagelse af kostfibre er negativt forbundet med body mass index, procent kropsfedt og kropsvægt.

5.4 Påvirkning af mineraloptagelse
En del af kostfibrene i tyktarmsfermenteringen kan øge absorptionen af mineraler, såsom vandopløselige fibre på calcium-, magnesium- og jernabsorption har en fremmende effekt, uopløselige fibre og fytinsyre og andre kombinationer kan påvirke absorptionen af mineraler, især et stort antal indtag af uopløselige fibre, adsorptionen af mineraler kan udledes med afføringen.

5.5 Forebyggelse af visse kræftformer
Kostfibre har en forebyggende effekt på tyktarmskræft og brystkræft.

Konklusion

Kostfibre har en bred anvendelsesmulighed inden for funktionelle fødevarer og helsekost på grund af deres bemærkelsesværdige råmaterialeegenskaber. Food Partner vil fortsat være opmærksom på fremskridtene i den kompatible anvendelse af denne slags stoffer i Kina.